Den mobile politistation gæster centret!

Efteråret banker på døren. Desværre ser det ud til, at indbrudstyvene i den seneste tid ikke har nøjes med at banke på i Espergærde, men er brudt ind. Der er derfor en særlig grund til at have fokus på indbrudsforebyggelse i dette område. I Nordsjælland begås langt de fleste indbrud ved opbrydning eller aflistning af vinduer. Hvis du vil indbrudssikre dit hjem, kommer du derfor langt ved fx at sikre dine vinduer med indvendige sikringsbeslag og envejsskruer. Politiet er så meget som muligt til stede i vores område; kig blandt andet forbi, når den mobile politistation den 2. november kl. 16 – 18 kommer forbi ved Espergærdecentret, Øster Torv. Her kan du også møde vores områdebetjent Lotte Hammerich til en snak.